Velkommen til Børnehuset Sydstjernen, vi er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns kommune. Vi er en del af Net 3 sammen med Børnehuset Bavnehøj, Stakhaven, Miniajax og Vuggestuen Sjællandshuse.
Vi får vores børn via pladsanvisningen og skal ikke selv rekrutterer lige som i de private institutioner. At være selvejende betyder at man som leder har ansvaret i eget hus og der af god føling, med personale, økonomi og drift og er tæt på.
Vi er en integreret institution der består af vores vuggestue med 44 børn fordelt på 4 grupper samt vores børnehave med 66 børn fordelt på 3 grupper.
Vores børnehave er en udflytterbørnehave der hverdag kører til Jersie, her har vi nogle fantastiske rammer med gode inde og ude faciliteter. Vi har en natur profil og vægter naturen ind i vores pædagogiske arbejde.
Vi har vores hjemmebase på Borgbjergsvej 30 A, i en villa med egen legeplads. Her har vi også hjemme dage hvor vi har mulighed for at bruge byens rum og tage på ture i nærmiljøet.
Når man starter i vuggestue hos os, er man automatisk garanteret en plads i vores børnehave sammen med de venner og fællesskab man har været en del af i vuggestuen. Her kommer man på besøg inden opstart, 2-3 gange i både hjemmebase og udflytteren.
Normering:
Vi lægger vægt på at være godt normeret i dagligdagen og sikrer at vores flyvere er kendt i huset og blandt vores børn. Vores normering i vuggestuen er 11 til 3,5 medarbejder i børnehaven 22 børn til 4 medarbejdere.
Vi er en god blandet personalegruppe, nogle har været her længere tid andre kortere tid. Nogle er unge nogle er ældre. Det giver en god dynamik, med nogle kulturbærer og nogle nye der kommer ind og kan krølle tingene lidt.
Vi arbejder derfor ikke med vikarer udefra, men beder i sjældne tilfælde om jeres hjælp til kortere – fri dage mv. Her er vi transparente og synes det er vigtigt at i også er orienteret om dagens forløb. Vi oplever at forældre på skift kan hjælpe og at man derfor med god samvittighed ikke skal være bekymret de dage hvor man ikke selv kan byde ind.
Vi åbner kl. 7.00 alle dage og lukker kl. 17.00 mandag-torsdag m fredagen lukker vi kl. 16.00
Lukkedage:
Vi har 7 lukkedage om året hvor af 3 er prioriteret til pædagogiske dage for hele personalegruppen i samarbejde med bestyrelsen. De 4 andre bliver fastlagt hvert år og kan være omkring jul/påske /Kristi himmelfart.
Vi har sommerferie pasning i uge 29 og 30 Her har vi fællespasning i netværket.
Vi ser gerne at så mange som muligt holder 3 ugers ferie i forbindelse med disse uger. Så vi kan sikre at vi bruger ressourcerne bedst muligt, når der er flest børn til stede.
Læreplaner/temaer:
Vi arbejder i mindre grupper i både vuggestuen og børnehaven om formiddagen for at tilgodese mindre børne og voksen fællesskaber. Vi udarbejder hvert år et års hjul hvor I kan se hvordan vi arbejder omkring læreplanstemaerne og de temaer vi har valgt eks. eventyr, cirkus, krible/krable
Læreplanstemaerne:
- Alsidig, personlig udvikling
- Social udvikling
- Kommunikation og sprog
- Krop, sanser og bevægelse
- Natur, udeliv og science
- Kultur, æstetik og fællesskab
ØKOLOGISK MAD
Vi får økologisk mad i både vuggestue og børnehaveh og har en økologi procent på over 90 %
Morgenmad til de børn der kommer tidligt fra 7.00-7.45
Formiddagsmad: 9.00-9.30
Frokost 10.45-11.45
Eftermiddagsmad kl. 14.00-14.30
De børn der bliver afhentet senere end 16.30 for også lidt at spise.
Bleer:
Hos os skal man selv medbringe bleer
Forælde på stuerne:
Forældre på stuerne: Vi arbejder meget på at vi i fællesskab skal være opmærksomme på at dette er børnenes sted, de har brug for ro, tryghed og omsorg omkring de voksne og børn de har relationer til. For at kunne tilgodese alle børn og have fokus på dem, har vi valgt ikke at have forældre inde på stuerne i afleveringsituationerne. På den måde kan vi holde fokus på de børn der er kommet. Når jeres børn bliver hentet vil vi gerne fortælle lidt om barnets dag, dog er vi opmærksomme på sammen med jer at det er børnenes rum og at afhentningen ikke skal trække ud, så vi fortsat også kan have fokus på de børn der stadig er tilbage. (dette gælder naturligvis ikke under indkøringerne)
I børnehaven har vi mindre tid med forældrene og vægter at forældrene kommer ind og siger hej og afhente deres børn i hjemmebasen engang i mellem. Børnene er større og kan derfor bedre håndtere når deres forældre henter og afleverer i vores hjemmebase.
Når I får plads hos os i vuggestuen vil vi på første dagen inviterer ind til en times møde ca. oftest i tidsrummet mellem 12.00-13.00 så vi i god ro kan lære hinanden at kende. Vi har nogle spørgsmål så vi kan lære jer og jeres barn at kende og i kan stille os spørgsmål. Spørgsmålene findes også på vores hjemmeside.
I skal regne med at bruge ca. 14 dage på indkøring, nogle børn er klar før andre lidt senere. Under disse uger afstemmer vi løbende hvor jeres barn er og udvider dagen løbende mv.
Når i får plads hos os i børnehaven, skal man forvente at bruge minimum 2-3 dage hvor i tager med i bussen og kører med hjem igen. Nogle børn har brug for mere tid, andre børn håndterer 2 dage fint.
Søvn:
I vuggestuen følger vi børnenes sove mønstre og følger børnenes rytme. Flere børn sover 2 lure, formiddag og eftermiddag og efterhånden sover de en enkelt lur midt på dagen.
Når børnene er fyldt 2 år, sover de som udgangspunkt ikke længere i vores krybber, men indenfor i vores fællesrum på madrasser.
Vi vækker ikke børnene, men går i dialog med jer hvis rytmen ikke passer ind i dagliogdagen.
I børnehaven kan der den første tid stadig være børn der trænger til hviletid midt på dagen, det har de mulighed for at få en pause på en madras mellem 12.00-12.45, de fleste børn der lige er startet, falder som regel i søvn i bussen på vej hjem og får også hviletid her.
Aula:
Vi bruger Aula til kommunikation med forældrene, her skriver vi dagbøger og lægger også billeder ud.Så i kan gå i dialog med jeres børn omkring deres dagligdag så der bliver en rød tråd mellem os og hjemmet. Og så i kan følge med i hvad vi laver.
Vi bruger også Aula til mere praktisk information, som glemmetøj, gummistøvler, hvis der er en anden der henter en forældrene.