Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kostpolitik

I Børnehuset Sydstjernen ser vi det som det vigtigste mål i vores kostpolitik at skabe madglæde, madmod og fællesskab

Når børn er glade er deres grundlag for at udvikle sig, lære og trives aller bedst.

Vi har i samarbejde med Madliv KBH udarbejdet en mad og måltidspolitik, som vi er rigtig glade for.

 Vi går op i, at kosten er varieret, nuanceret, velsmagende og velanrettet. Måltidet forstår vi som en sanselig oplevelse der skal smages, duftes og røres.

Børnene opfordres til selv at dække bord, øse op og rydde op, og de bliver herigennem inddraget og bærende for, at måltidet lader sig gøre. Børnene får dermed en oplevelse af at være deltagende og betydningsfulde.

Alle børn opfordres til at smage på maden, men det er ikke et krav, da dette nemt kan ødelægge børnenes madglæde og madmod. Dette er også en af grundene til, at børnene ikke skal spise op, hvis de ikke kan.

Børnene er også velkomne i køkkenet, og de kommer med ud og henter vogn og får dagens menu af vide.

Ligeledes øver vi os i at lade køkkenet komme ud på stuerne, så bollebagning, karsesåning, gulerodsskrælning og lign. bliver en naturlig del af vores pædagogiske hverdag.

Vi er medansvarlige for at skabe sunde individer og ønsker gennem den kost vi serverer, at være med til at give børnene nogle sunde madvaner. Vi tilstræber, at holde vores viden om sund ernæring ajour, så vi hele tiden serverer sund og ernæringsrigtig kost.

Vi går op i økologi, og skilter gerne med, at vi har det økologiske spisemærke i guld :)

Efter aftale med Jer forældre tager vi individuelle hensyn til børn, hvis trosretning fordrer at der ikke spise bestemte fødevarer. Dette gælder også ved kostallergi, dog skal vi bede om en erklæring fra lægen.

Dokumenter

Mad - og måltidspolitik _Sydstjernen 1.pdf

Shape Created with Sketch.