Det har stor betydning for børns trivsel, udvikling og læring, at forældre og dagtilbud sammen skaber rammen for et konstruktivt og ansvarsfuldt samarbejde. Derfor er det vigtigt, at både forældre og dagtilbud er bevidste om deres ansvar, rolle og handlemuligheder.
Det er vigtigt for os, at I føler jer velkomne i Børnehuset Sydstjernen. Desuden er det vigtigt, at vi i det daglige har en god forældrekontakt. En god forældrekontakt er kendetegnet ved tillid, åbenhed, ærlighed og imødekommenhed. For at kunne støtte jeres barn, er det vigtigt, at I fortæller os, hvis der sker små eller store ændringer, som er af betydning for barnet. Ligeledes vil vi fortælle jer om små og store oplevelser i jeres barns dagligdag.
Vi vil meget gerne i dialog med jer omkring stor og småt, ris og ros, så vi hele tiden kan have en god og konstruktiv dialog i fællesskab.